OM MIG

onsdag den 28. oktober 2015

Opskrift på hæklede sko - "Gunhild"


Helgom dukker

Hæklede sko til Store dukker (45 cm)

”Gunhild”




Denne opskrift passer til mine dukkers fødder, men de kan nemt reguleres, så de også passer til de dukker, du ønsker at hækle sko til.
Jeg har brugt lidt af et nøgle Hverdagsuld fra Tusindfryd.
Hæklenål 3 ½
Skoene måler ca 7 cm, målt på sålen af skoen.




Skoen kan nemt reguleres i størrelse, alt efter garntype og hæklenålens tykkelse.
Du kan regulere ved at starte med flere/færre masker, og derefter ved de masker du har i toppen mellem de to udtagninger på siderne. Endelig kan du også regulere med antal omgange.
Du skal blot følge grundprincippet i sålens opbygning og udtagninger.





Forkortelser:
fm = fastmasker,
 hstm = halv stangmaske,
km = kædemaske,
lm = luftmaske,
m = masker,
  sm = samme maske,
 stm = stangmaske



Sål:

1.      runde:  Slå 10 lm op (fig.1). Hækel 6 fm, 1 hstm, 2 hstm i sm, 5 hstm i sm (toppen – fig.2),  ned langs den anden side, hækler du nu: 2 hstm i sm, 1 hstm, 5 fm, 2 fm i sm (hjørne hæl- fig.3).



2. runde: 2 fm i sm (hjørne hæl), 6 fm, 2 fm i sm, 1 fm , 2 fm i sm, 1 fm (toppen)                             
2 fm i sm, 1 fm, 2 fm i sm, 7 fm, 2 fm i sm (hjørne hæl) 1 fm (midt bag sko)

3. runde: 2 fm i sm (hjørne hæl), 9 fm, 2 fm i sm, 1 fm, 2 fm i sm, 3 fm (toppen), 2 fm i sm, 1 fm, 2 fm i sm, 8 fm, 2 fm i sm (hjørne hæl), 2 fm (midt bag sko)


4. runde: 2 fm i sm (hjørne hæl), 10 fm, 2 fm i sm, 1 fm, 2 fm i sm, 4 fm (toppen), 2 fm i sm, 1 fm, 2 fm i sm, 11 fm, 2 fm i sm (hjørne hæl), 2 fm (midt bag sko).
                                                      



Nu er sålen færdig. Mål om den passer til din dukkes fod. Den skal gå ud til kanten. Reguler evt. med færre luftmasker fra starten, masker i toppen mellem udtagningerne, eller antal omgange. Hvis du hækler flere omgange, så tag ud efter samme princip. Mine dukker har firkantede fødder, derfor har sålen denne form.


Kant:

5.      runde:  Slå en luftmaske op, og hækle en omgang stm. ( 42 m). Slut med en  kædemaske bag                          på hælen.

Toppen af skoen:

6.      – 10.runde:           1 lm, 1 fm i næste stm, 14 fm, spring 1 over (indtagning - 1), 10 fm (toppen), spring 1 over (indtagning – 2), fm hele vejen rundt (30 m) til du når indtagning 1 igen.

Spring 1 over (lige over indtagning - 1), 9 fm (toppen), spring 1 over (lige over indtagning – 2), fm hele vejen rundt (29 m ) til du når indtagning 1 igen.

Spring 1 over (lige over indtagning -1), 8 fm (toppen), spring 1 over (lige over indtagning – 2), fm hele vejen rundt (28 m) til du når indtagning 1 igen.

Hvis du også ønsker at tage lidt ind til hæl, er det på denne omgang, og evt. de næste,, at du springer en maske over i hælen. Evt indtagninger er ikke med i de angivne masketal.

Spring 1 over (lige over indtagning -1), 7 fm (toppen), spring 1 over (lige over indtagning – 2), fm hele vejen rundt (27 m) til du når indtagning 1 igen.

Indsæt evt. strop på sidste omgang (18 luftm, lav en ring af de 8 og hækel 9 fm tilbage til skoen) . Se billedet på næste side.

Spring 1 over (lige over indtagning -1), 6 fm (toppen), spring 1 over (lige over indtagning – 2), fm til du når midt bag. Hækl 4 fm forbi midt bag, 1 km, luk af.



         Stroppen på skoen.



Montering:

Hvis du ikke allerede har hæklet en strop, kan du nu hækle én og placere den, så den passer med dukkens fod.
Husk at lave en højre og en venstre strop.
 Sy knap i.







Rigtig god fornøjelse.

Opskriften er til fri afbenyttelse, men jeg ville blive glad, hvis du henviste til min dukkeshop:
 www.helgom-dukker.dk, hvis du bruger den.

Hvis du ønsker opskriften tilsendt som en fil, så kontakt mig på
helle.gommesen@gmail.com
så sender jeg den til dig.

28/10 2015  - Helle