OM MIG

tirsdag den 20. oktober 2015

Smilla vil så gerne flytte.....


"Godmorgen" råbte Smilla glad, da hun vågnede i den lille dukkeseng, og satte sig op.

Hun håbede, at i dag var dagen, hvor hun endelig skulle flytte hjemmefra.


Men endnu en gang, blev hun blot sat op i kurven, hvor hun pænt skulle vente på, at hendes tøj blev syet færdig.

Hun havde allerede fået undertøj i en flot rosa farve, men hun ønskede sig også mange andre ting, som hun kunne pakke i sin lille røde kuffert, når hun skulle rejse hen til sin nye dukkemor - Sophie.



Smilla havde ønsket sig en dejlig blød natkjole, og den var også færdig, men
 manglede bukserne, der skulle passe til.
Hvor mon de blev af, tænkte hun.



Nå, nu skete der endelig noget. Dukkemagersken kaldte på hende, og gav hende de fineste lilla bukser med hvide prikker på. Åh, de var lige som hun havde ønsket. Dem skulle hun bruge, når hun og Sophie skulle på eventyr. Det var hun helt sikker på. Men hun syntes alligevel at der manglede noget. Så da dukkemagersken var gået tilbage til sybordet, fandt hun et stykke tyl, som hun bandt i sit hår. Nu var hun tilfreds.
Lidt pynt måtte der gerne være.


Nu gik det pludselig stærkt, for kun en time senere, kaldte dukkemagersken igen.
Denne gang var det hendes spencer....med alle stjernerne....der var færdig.
Den passede lige som den skulle.
"Jubiii" sang Smilla, "nu vil jeg altså gå i gang med at pakke"


Selv om alle tingene ikke var færdige endnu, for hun manglede stadig de bukser til natkjolen....og sko....hov, .hun manglede da også sko. Man kunne da ikke rejse hjemmefra uden sko!, så pakkede Smilla alligevel nogle af tingene ned i kufferten.

Så gik tiden lidt hurtigere


Og nu sidder hun altså klar....inde på sybordet.

Og venter blot på, at hendes sko snart er hæklet færdig, så hun kan komme af sted.

"Halløj Sophie, jeg kommer snart, og ih hvor jeg glæder mig"



Helgom