OM MIG

søndag den 22. november 2015

Opskrift på den bedste hvide gløgg.....


Sidste år, ved denne tid, lærte vi at lave denne hvide gløgg, som er den gløgg, jeg holder allermest af.

 Derfor vil jeg lige dele opskriften med dig igen.



Hvid Wildey Gløgg:

Hvid gløgg er et dejligt og knap så tungt alternativ til den mørke og krydrede gløgg.
Den hvide gløgg kræver ikke lang forberedelsestid, og hvis du serverer den i klare glas, kan man se de flotte krydderier i den lyse gløgg.

Til Wildey gløgg anvender du:

1 l æblemost
1 tsk kardemomme
2 stang kanel
2 spsk revet ingefær
2 stang vanilje (flækkes)
6 hele stjerneanis
Skal af 1 økologisk appelsin
200 gram lyse rosiner
2 flasker hvidvin
140 gram sukker

1 fl. hvid portvin

200 gram mandelsplitter

Sådan gør du:

Varm æblemosten op til kogepunktet sammen med alle krydderierne, rosiner og appelsinskal. Lad mosten køle ned, mens krydderierne trækker.

Bland hvidvin, sukker og krydderessens og varm op (det må ikke koge). Tilsæt portvin og server.

De farlige rosiner:

Tørret frugt som rosiner suger væske til sig, når de kommer i blød - og så betyder det ikke så meget, om det er æblemost, portvin eller rom, de bliver lagt i. Det er klassisk at lægge rosiner i blød i portvin eller rom. Rosinernes sødme får fantastisk med vinens eller rommens styrke, og de ellers meget søde rosiner får lidt kant af alkoholen.

Velbekomme

I dag skal vi så ned og lære at lave en nye gløgge. Det bliver svært at overgå denne hvide gløgg, men måske jeg bliver overrasket.

Så måske kommer der endnu en opskrift.

Helle