OM MIG

mandag den 18. januar 2016

Så kom 2016 godt i gang.....med Luna & Lærke


Året var knap skudt ind, da disse to dukker blev syet.

Luna & Lærke hedder de.

De er nu begge rejst ud til deres nye "dukkemødre"

Men, jeg nåede lige at tage et par billeder af dem inden....og det er der kommet denne lille historie ud af:


Luna & Lærke


Luna & Lærke startede med at bo hos mig.

En aften lå de og sludrede inde i dukkesengen.



Eller det vil sige, først lå de i kurven, mens Otto, min lille hund, lå i dukkesengen og snorkede, men da de snakkede rigtig meget, flyttede han sig, for det var jo ikke til at snorke i fred....i den larm.


Og så var det, at pigerne flyttede over i dukkesengen, for der lå man trods alt lidt bedre.

De havde begge deres nye undertøj på......og små sokker.

 Luna kunne bedst lide turkis, mens Lærke var mere romantisk....... og elskede rosa.


De var begge meget spændte, for i morgen skulle de rejse ud i den store verden...hver for sig. De snakkede derfor om, hvordan det mon ville blive.

Mon deres dukkemor, ville blive glad for dem?

Mon de ville lege med dem?

Mon de ville få lov at sove i arm?

De havde en masse spørgsmål, så det var dejligt at kunne snakke med hinanden om det.

Samtidig  glædede de sig også til alt det nye. Det var spændende sådan at skulle ud og rejse på egen hånd.

De glædede sig nu også til at se, hvordan deres nye kjoler kom til at se ud. De vidste at de næste morgen, ville få én hver. For man kunne jo ikke rejse ud i undertøj.
Det var deres nye dukkemor, der havde været med til at bestemme farverne, så det havde været meget spændte på, om det mon var noget de kunne lide.




Heldigvis havde Lærke havde følt sig, som verdens heldigste dukke, da hun var blevet lagt ovenpå alt det rosa stof, som hun var så glad for. Det var lige hende, og hun kunne næsten ikke vente på at få sin nye kjole på. Den måtte da blive rigtig flot.



Og glade var begge pigerne næste morgen, da de hver især fik deres nye kjoler.

Luna elskede sin nye spencer med hjertelommen." Måske der kunne sidde en lille bamse i min lomme", havde hun tænkt.


Og hun var også blevet glad, da hun havde fået varme hjemmestrikkede sokker.
Nu var hun sikker på, at hun ikke kom til at fryse på rejsen, med dem på fødderne.



Lærke var også blev glad. Hun bare elskede alle de små blomster på hendes kjole, for det mindede hende om sol og sommer,
Og selvom hendes sokker ikke var helt så tykke,...og varme, så var hun godt tilfreds med hendes fine sko og den varme trøje.
Hun var sikker på, at det nok også skulle holde hende varm på hendes rejse.



Nu er de to små dukker rejst ud i verden.

De kom godt af sted.

Nu håber jeg at, de er kommet godt frem, og at deres nye dukkemor har taget godt imod dem.

Nu, hvor jeg tænker over det, så er jeg faktisk helt sikker på, at de har.



Helgom