Luna er glad for gul....


Så fik Luna en også en krop. Jeg skal nok lægge beskrivelse op omkring dukkernes kroppe og hvordan jeg syr dem på et senere tidspunkt.

Men lige i dag, vil jeg bare nyde, at Luna er syet færdig.

Man skal nemlig huske at nyde de dukker man syr.

Det har taget rigtig mange timer at nå i mål. Først tanker omkring, hvordan den næste dukke skal se ud, så at lave selve dukken,  og til sidst tanker omkring, hvordan den skal klædes på.

Jeg syr altid dukkernes tøj i rigtig gode materialer, som hvis man syede tøj til ens børn. Arbejdet er jo det samme, og så kan man lige så godt lægge det lidt ekstra i dét, og nå frem til det resultat man forestiller sig. Og jeg er altså sådan én, der forestiller mig små dukker i Liberty kjoler, blødt undertøj, tylskørter, fløj og velour. 

Jeg syr det, så det er nemt at give dukkerne af og på. Så kan selv helt små børn, være med til at klæde deres dukker af og på.

Luna her, har også fået en fin småblomstret kjole i Liberty stof.....og en fin gul dyne.

Jeg har bestilt noget hvidt stof med store gule prikker. Det er ikke kommet endnu, for det skal komme helt fra England. Men jeg forestiller mig, at Luna også skal have en flot kjole i det nye stof.

Vi får se. Først skal stoffet komme hjem, og så skal jeg jo lige se, om det er som jeg forestiller mig.

Dukker og fantasi hører nemlig tæt sammen.




Kommentarer

Helgom-dukker.dk

Helgom-dukker.dk
Dukkeshop

Kontakt - HELGOM

Navn

E-mail *

Meddelelse *

Du kan også finde mig på:

Du kan også finde mig på:
under navnet HELGOM