lørdag den 10. januar 2015

En meget stille lørdag....


Udenfor raser stormen, men heldigvis er der mere stille her inde i vores hyggelige stue.

Jeg får lige lagt sidste hånd på årets første Steiner dukke, som jeg i anledning af vejret, har døbt Dagmar.

Et meget smukt navn, synes jeg.

Har nydt at sy hende, og at hverdagen er ved at komme tilbage til det normale efter jul og nytår.

Det har også været dejligt at sy hendes tøj, for inden jeg gik i gang, var jeg lige tur i Stof og Stil i Esbjerg, hvor de havde fået nye jersey stoffer hjem. Det er bla. et af de stoffer, som bodyen Dagmar har på, er syet i.

Mangler stadig at finde flere fine stoffer, men det kommer nok hen ad vejen, synes ikke lige, at der er én butik der har det hele.

Næste projekt ligger allerede klar.

Der venter en række Tumlinge.

Så hvad er der ikke at nyde....selvom det raser udenfor.

Helgom

torsdag den 8. januar 2015

Vandet bliver aldrig mit rette element.....

Billedet er lånt fra TV syd.

I går var jeg til genoptræning i et varmtvandsbassin....her i byen.

Da jeg pga. min svimmelhed ikke kan træne noget som helst, går det stærkt ud over min fysik, som virkelig trænger til et nytårsfortsæt.

Jeg har gået før, og ved godt, at det vand, balance og svimmelhed ikke kan forenes....ret godt.

Udstyret med to svimmelhedsarmbånd...et på hvert håndled, klipklapper på fødderne...så jeg ikke falder...og i øvrigt, min badedragt i PINK...fordi min ældste vist har lånt den sorte, og TO skabsnøgler....fordi jeg allerede havde mistet overblikket og brugt både et over- og et underskab til mit tøj i omklædningsrummet, gik jeg i vandet.

Det var dejligt og skønt at lave lidt fysisk igen.

Men også endnu en reminder om, hvor dårligt min balance har det.

Selvom jeg går på et specielt hold, hvor det hele foregår stille og roligt, og med pauser undervejs, endte jeg alligevel med at blive rigtig dårlig.

Undervejs havde jeg brugt pausen i et hjørne af vandet.....hængende på en stang.... til at fundere over tilværelsen.

Selvom jeg har været syg i mange år, bliver jeg stadig ked af det, når jeg virkelig mærker, hvor dårlig jeg er, og hvor lidt jeg egentlig kan på egen hånd.

Og selvom jeg egenlig havde afvist min mands tilbud om at hente mig....man skulle tro han kendte mig, måtte jeg hurtigt klæde om og få fat i ham, så han ....endnu en gang...kunne hente mig.

Efter et døgn på langs er jeg nu oppe igen. Stærkt opsat på at skulle af sted igen. Næste gang bliver det dog PÅ kørepille, helst i den sorte badedragt...hvis den kommer frem....EN skabsnøgle...og så tror jeg lige, at jeg på forhånd aftaler afhentning.
¨
Og så vil jeg næste gang, jeg hænger på stangen i pausen, glæde mig over, at jeg ikke bare gav op.



Helgom